[et_pb_section admin_label=”section”][et_pb_row admin_label=”row”][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text admin_label=”Tekst” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

Om CannabisFakta.dk.

Det lyder lidt højtideligt med et manifest. Ikke desto mindre er hensigten at CannabisFakta.dk skal være en troværdig kilde til information og til nytte for såvel almindelige danskere som politiske beslutningstagere. Af den grund har vi sammensat dette manifest der beskriver motivation og målsætning med websitet.

Motivation

Der er 3 primære årsager til at cannabisfakta.dk eksisterer:

  1. Det vrimler ikke mange saglige og objektive danske informationskilder om Cannabis. Vi linker hen af vejen til hvad vi vurderer er undtagelser.
  2. Ønsket om total legalisering af Cannabis og afkriminalisering af Cannabis brugere
  3. Visionen om en delvist statskontrolleret cannabis industri der kan skabe erhvervsmæssig vækst, jobmuligheder og penge i statskassen

Faktum er at der såvel indenfor danske grænser som internationalt fortsat hersker en komplet ensidig opfattelse af Cannabis som en form for samfundsparasit. Primært er planten af visse instanser gennem mange år blevet ‘brandet’ systematisk via intensiv propaganda – dog uden dokumenteret grundlag. Sekundært er opfattelsen ret ensidigt miljøbetinget eftersom Cannabis blev ulovliggjort og derfor ofte findes i betændte miljøer sammen med andre ulovlige substanser. Begge dele har givet Cannabis et ekstremt negativt image der ikke står mål med virkeligheden.

Historien om Cannabis er derfor på en gang en skræmmende og spændende beretning om en nytteplante der på ingen tid gik fra at være  medicinsk lægeplante til politisk syndebuk frem for at gå til bunds med roden til evt. misbrug.  Trods den negative modstand (hovedsageligt hypet af ikke brugere) består Cannabis idag som et af de flittigst benyttede rusmidler verden over.

Om ikke andet lykkedes skræmmekampagnerne i forhold til at gøre planten kendt verden over med masser af fans.

Målsætning

Det er målsætningen med Cannabisfakta.dk at påvirke den danske politiske dagsorden ved at gøre veldokumenteret information tilgængelig samtidig med at der åbent og objektivt informeres om Cannabisplantens anvendelsesmuligheder, historie såvel som mytedannelser. Sådan lidt ala Mythbusters – men med Cannabis i hovedrollen. Der er dog også plads til en smule cannabisrelateret humor.

Cannabisplanten er kommet for at blive – vi håber derfor du aktivt vil bidrage her på sitet til en konstruktiv og saglig dialog om hvordan det danske samfund kommer ud over forbudspolitikken – og ind i en ny realpolitisk virkelighed baseret på lovlig grøn vækst.

Vi håber du vil tage åbent imod CannabisFakta.dk uanset hvem du er. Om ikke andet håber vi at vi kan medvirke til at afmystificere en meget misforstået plante som mange mennesker har stor gavn af.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]